Bent er Danmarks ældste spinninginstruktør

”3, 2, 1, spurt. Op at stå. Kom så. ”
Bent Rædkjær Pedersen strækker benene i fuld længde, mens fødderne cirkulerer op og ned.
Den 85-årige mand er formentlig Danmarks ældste spinninginstruktør og i fuld gang med at ”koste” rundt med 13 deltagere, der skiKevis sidder og
står på deres cykler i Ishøj Idrætscenter.

-Det giver selvtllid, at jeg kan opføre mig, som jeg vil. Det bedste er, at jeg har det sidste ord over min kone, siger han med så stor entusiasme, at
brillerne hæver sig op over øjenbrynene.

Bent Rædkjær Pedersen har meget at smile ad. Han har nemlig et godt liv og et fint helbred trods han lige er blevet 85 år. Det mærker man på ingen
måde, mens han tramper i pedalerne. Han var med til at starte holdet op for 10 år siden, da han så, at der stod nogle cykler, som ikke rigtig blev
brugt.

Siden er det blevet til mange Omer i centeret, som han besøger sammen med sin kone.

-Bent er et ualmindeligt socialt menneske, siger Poul Erik Schultz Petersen, der er næstformand i Fitness Ishøj
Foreningen har cirka 400 medlemmer og 33 frivillige instruktører. De passer på centeret som var det et barn, lyder det fra næstformanden.

– Melder man afbud, bliver der ringet og spurgt, om man har det godt. Vi er ikke bare et sted man kan holde formen, det er også et sted, hvor man
har det godt sammen, siger han.

Det er med vilje, at der ikke er nogle meget tunge vægte, fordi Fitness Ishøj skal være et sted til ”hr. og fru Danmark,” som det lyder.

Bent Rædkjær Pedersen har altid været aktiv. Som syvårig startede han til folkedans, ligesom han indtil han blev kørt ned har været aktiv cykelrytter
på landevejene i mange år. Siden er han blevet uddannet spinninginstruktør. Han melder aldrig afbud. På nær da han i november fik nyt knæ.

– Der gik en måned, og så var det klaret. Det betyder ikke noget, siger han og smiler igen.
Faktisk er han så glad for at være instruktør, at han ikke kunne holde sig væk fra operationen, selv om han ikke kunne styre slaget gang. Der gik ikke
mange dage, før han kom på besøg for at hilse på de andre.

– Jeg har altid været et foreningsmenneske og kan godt lide det gode sammenhold, siger han og forklarer. At han også dyrker gymnastik.
På spinningholdet handler det mest af alt om styrke, kondi og udholdenhed. PÅ en skærm kan deltagerne følge med i, hvor langt de cykler. Der kører
også en video fra de franske alper, der giver associationer til Tour de France.

– Vi skal passe på, at vi ikke kører på røven, siger han, da videoen panorerer hen over et grusstykke.
Imens begynder sveden at løbe ned ad deltagernes pander.

– Det er ikke Ol at holde ud, når de stønner så meget. Så skruer jeg op for musikken, siger Bent Rædkjær Pedersen og uddyber:

– Der er noget lidt andet musik end i andre fitnesscentre. Det er jo lidt ældre mennesker, der kommer her.
– Hov, hov tal for dig selv, lyder svaret prompte fra salen.
– Jeg vil gerne være så frisk som Bent, når jeg bliver 85 år, lyder det fra Finn Fabricius på 68 år.

Han er en af deltagerne, som to gange om ugen møder op på Bents spinninghold. Nogle af de andre er et par, der hedder Birgitte og Peter.
– Her er ingen præstationsangst, og det er guld værd. Vi møder op fordi det er synd for Bent, hvis han skal sidde her alene, siger de og griner.
Parret kendte ikke nogen i Ishøj, da de mødte op i fitnesscenteret for første gang. Her fik Bent hurtigt øje på de to nye gæster.

”I skal lige prøve spinning” lød fra ham.
Peter var skeptisk, men blev overtalt.
– Nu kan jeg ikke undvære det, siger han.

Mange af medlemmerne går ofte ud at spise sammen. På den måde har Birgitte og Peter fået nye venner gennem træningen. Det samme har Ole og
Lone Nissen.

– Vi tænker aldrig, at vi ikke gider komme herop og træne på Bents hold. Tværtimod. Han er pligtopfyldende, og det smitter, siger de.
Bent kigger på uret.

Han skal til middag med pensionistforeningen. Sidst var de 96, der spiste sammen. De tager også på museer og foredrag.
-Det er vigtigt at være positiv og fysisk aktiv. Så holder man sig godt i gang, siger han.