I Danmark har idrætten længe været drevet som foreninger af ildsjæle – hvorfor ikke også en fitnessforening?
Fordelene er klare: Lav pris, netværk og medindflydelse på udvikling af lokale og faciliteter i foreningen.
Vi håber at blive et mødested for borgerne. For unge og ældre, folk der træner meget, og folk der blot skal motionere i ny og næ. For eksempel vil mange ældre typisk gerne træne om formiddagen, en gruppe unge mødre kan mødes over middag og spillere på et volleyballhold mødes om aftenen efter studier eller job.
Træning for alle
Du behøver ikke være OL-atlet for at have glæde af at træne – træningen kan også:
Modvirke stress og sygdomme
Modvirke kredsløbsproblemer
Genoptræne din krop efter sygdom eller skader
Justere din vægt
Modvirke ondt i ryggen, led eller muskler
Udskyde kroppens aldringstegn
Holde dig i god fysisk form
Fitness Ishøj er et moderne motionstilbud til hr. og fru Danmark
Alle er velkomne – unge og ældre, tykke og tynde, begyndere og rutinerede.
Modsat et kommercielt fitnesscenter er Fitness Ishøj en forening. Det betyder, at der ikke er nogen, som skal tjene på, at du vil holde dig i form
For at komme i Fitness Ishøj skal du være medlem af foreningen. Hvis du er medlem og lukker andre ind, vil din brik blive lukket og du skal betale på ny også selv om du lige har betalt. Vi skal alle værne om foreningens midler, så vi fortsat kan holde faciliteterne ved lige og under udvikling.
Fitness Ishøj er medlem ad Dansk Gymnastik Forbund, DIF, DGI og ADD (Anti Doping Danmark). Vi er med i og støttet af DIF’s og DGI’s projekt ForeningsFitness.